I Kristelig Dagblad har der i august 2004 og i februar 2005 været flere indlæg om homøopati.

Den 20 august 2004 skrev Kristelig Dagblad en artikel om et nyt videnskabeligt forsøg som dokumenterede ".. ,hvorfor metoden med at give ekstremt fortyndede doser af medicin tilsyneladende har en effekt".

Artiklen beskriver at 5 uafhængige laboratorier fra Storbritannien, Frankrig, Belgien, Holland og Italien har udført en række forsøg, som viser at ekstremt fortyndede opløsninger kan have en biologisk virkning. Resultaterne fra forsøgene er blevet offentliggjort i tidsskriftet ´Inflamation Research´ hvor danskeren dr. Ian Ahnfelt-Rønne fra Novo Nordisk sidder i redaktionen, som avisen citerer for følgende "Det er umuligt at finde huller i de forsøgsopstillinger, der har været lavet. Resultaterne er uangribelige. Men de kan ikke forklares, og derfor har vi måttet tage nogle kraftige forbehold" og "Resultaterne er uomtvistelige. Men de strider mod massevirkningsloven, og derfor er de ikke umiddelbart til at forklare videnskabeligt".

I Kristelig Dagblad d. 5 februar 2005 skrev formand for Etisk Råd, overlæge Ole J Hartling en kronik om "Homøopatiens ulykkelige kærlighed til naturvidenskaben".

Ole J. Hartling beskriver kort hvorledes homøopatisk medicin udgør "Et afgørende brud med basale videnskaber som kemi og fysik ....., idet seriefortyndinger bevirker, at det simpelt hen ikke er muligt, at der kan være noget som helst tilbage af det stof, som oprindelig indgik i opløsningen." For at underbygge sin tese om homøopatiens ulykkelige kærlighed til videnskaben går Ole J. Hartling tilbage til 1988 med Jacques Benveniste-historien om hvorledes tidsskriftet Nature efterprøvede og senere tilbagekaldte hans artikel som "syntes at vise, at vand kunne ´huske´ stoffer som engang havde været opløst i det."

Videre kritiserer Ole J Hartling homøopatien for at et norsk stortings-udvalg i 1998 udgav en betænkning om en række alternative behandlingstilbud således: "at man i afsnittet om homøopati ufortrødent henviser til Benvenistes artikel fra 1988 i Nature, uden at det efterfølgende dementi nævnes."

Det sidste eksempel som Ole J. Hartling underbygger sin tese om ulykkelig kærlighed med lyder: "I midten af november 2004 afholdtes et symposium for homøopater i Bruxelles. To uger efter konferencen blev en såkaldt videnskabelig rapport offentliggjort." Og videre "Med en blanding af videnskabelige ord og gisninger hævder rapporten, at der omsider er beviser for, at homøopati virker."

Ole J. Hartling afslutter med at fundere over om homøopaternes lobbyarbejde vil lykkes men slutter således: "Det lykkes dog næppe at forløse homøopatiens ugengældte kærlighed til naturvidenskaben."

I et svar til Ole J. Hartlings lørdagsrefleksioner skriver forfatter Vagn Predbjørn Jensen, Odense d. 9 februar i Kristelig Dagblad under overskriften "Homøopati virker" at "Naturvidenskabsmænd har også regnet ud at humlebien ikke burde kunne flyve." Han fortæller hvordan han selv er blevet kureret for ondartede bylder og hans datter kureret for høfeber med homøopatisk medicin. Han afslutter med at minde om at akupunktur i dag bruges af en del læger selv om de stadig ikke kan forklare hvorfor og hvordan den virker.

I et andet svar til Ole J. Hartling skriver skuespiller og klassisk homøopat Birgitte Bruun d. 15 februar: "I al naivitet har jeg altid troet at Det Etiske Råds opgave var at sætte sig grundig ind i alverdens ting og derefter tage stilling!" "Men rystet blev jeg da jeg ....læste....Ole J. Hartlings fnysende angreb på homøopatien." Hun kritiserer Ole J. Hartling for ikke at have "sat sig ind i, hvordan homøopatien benyttes, hvad dens behandlingsfilosofi er, eller hvilke dokumenterede resultater, der findes." Disse mangler ved overlægens viden søger hun efterfølgende at reparere på. Birgitte Bruun beskriver bl.a. hvorledes "mange patienter undgår at blive bundet til livslang medicinering" fordi homøopatisk medicin behandler hele mennesket og ikke har bivirkninger. Hun fortæller også at hendes patienter bliver behandlet for sygdomme "der ofte af den officielle lægeverden ellers er erklæret umulige at behandle." Birgitte Bruun afslutter med at beskrive hvorledes hun i 26 år led af alvorlig allergi, og hvorledes allergien for 11 år siden blev kureret, således at hun i dag på 11. år er symptom- medicin- og behandlingsfri.